Menu Kontakt os
  • En-Da
For outdoorbranchens markedsleder AFA JCDecaux var 2016 præget af massive investeringer og implementeringen af landets to største outdoorkontrakter. Virksomheden har nu en trimmet medieportefølje og er gearet til den digitale fremtid.

”Når vi ser på resultatet for 2016, er vi samlet set godt tilfredse” siger Anders Axelsen, adm. direktør i AFA JCDecaux ”I et år, hvor investeringerne er vokset med 662% mod normalt, kan vi kun være tilfredse, når bruttofortjenesten samtidig er vokset med 22%. Isoleret set er resultatet ikke prangende, men investerings- og aktivitetsniveauet har været unormalt højt.”

”På mange måder har 2016 været et ekstremt år, det mest travle og aktivitetsfyldte i firmaets historie. Markedet har trængt til nytænkning, og der er vi gået forrest med en strategi, der sætter kvalitet og ikke kvantitet i højsædet. Eksponeringsmuligheder, infrastruktur og footfall afgør placeringen af paneler og udstyr. Den mindre kommunikationsstøj højner annoncørens budskabsafvikling med øget effekt til følge.”

”Vi har som en del af den globale ”Less is More” strategi gennemført Danmarkshistoriens største oprydning i outdoormedier. F.eks. har vi fjernet over 40% af udstyret på DSB-stationerne.”

”Vi har i løbet af 2016 implementeret landets to største outdoorkontrakter med henholdsvis DSB/BaneDanmark og Københavns Kommune. Bare i København har vi udskiftet og opstillet 1.000 nye specialdesignede stykker byudstyr, heraf 600 topmoderne buslæskærme. Udover at være en kæmpe investering er det også en meget stor og kompliceret teknisk operation.”

”Og som den første outdoorvirksomhed herhjemme etablerede vi et landsdækkende digitalt netværk på DSB stationer. Sideløbende digitaliserede vi Indre By i København. I alt har vi opsat 150 digitale skærme, hvilket – sagt på godt jysk – ikke er helt billigt. Men nu kan vi imødekomme de digitale ønsker og krav, som markedet har. Og i den forbindelse er vi meget glade for den lydhørhed og positive indstilling, som både annoncører og mediebureauer har haft overfor de nye digitale outdoormuligheder.”

”Som en del af vores CSR strategi og aftalerne med både DSB/BaneDanmark og Københavns Kommune har vi i 2016 investeret i en ny grøn og bæredygtig service. Det betyder blandt andet, at vi bruger el-cykler, el-biler og demineraliseret regnvand til at servicere det københavnske byudstyr. Dermed har vi i det nye udstyr reduceret elforbruget med 40% og i tillæg hertil skal nævnes, at vi kun indkøber el fra vedvarende energikilder.”

”Dét, der gør mig allermest glad og tilfreds med 2016, er vores medarbejderes indsats. Aktivitetsniveauet, som oprydningen og investeringerne har affødt, havde ikke været mulige at gennemføre, hvis ikke alle medarbejdere i alle afdelinger havde ydet en ekstraordinær indsats. Der er blevet trukket store veksler på hele organisationen. Det har været helt utroligt at opleve den dedikation og gejst, der er blevet lagt for dagen. Medarbejderne har i den grad bevist, at ikke bare udstyret men også organisationen er gearet til fremtiden.”

”Og det er vigtigt. For vi er lang fra færdige med at investere. I 2017 digitaliserer vi de tre shoppingcentre Field’s, Bruuns Galleri og Bryggen, ligesom vi p.t. arbejder intenst på et par andre store digitaliseringsprojekter. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil lave det største og stærkeste landsdækkende digitale netværk.”

”Vi forventer et væsentlig bedre resultat i 2017, hvor vi vil begynde at høste frugterne af de store investeringer og medarbejdernes indsats.”


Yderligere information, kontakt venligst:

Commercial Director Karsten Rask Mikkelsen på telefon 60 78 68 49 eller e-mail krm@afajcdecaux.dk

Publiceret i Pressemeddelelse