”Vi er vækstfokuserede, og resultatet i 2018 lever op til vores ambitioner” siger Anders Axelsen, Managing Director hos AFA JCDecaux. ”Det er værd at bemærke, at væksten i 2018 er organisk, så vi kapitaliserer blandt andet på de senere års massive investeringer i digital outdoor”.

I 2018 steg resultatet af den primære drift med 34% fra 15,3 mio. kr. i 2017 til 20,3 mio. kr. i 2018, mens årets resultat steg med 14% til 16,2 mio. kr. Færre indtægter fra udenlandske kapitalinteresser er forklaringen på forskellen i vækstraterne.

”Økonomisk står vi stærkere end i mange år. Det er vigtigt, da kontinuerlig vækst kræver udvikling og investeringer, som igen er garant for, at vi kan leve op til vores værdier om høj kvalitet og troværdighed. Det har vi de økonomiske muskler til, og dem vil vi bruge offensivt, så vi kan tilbyde annoncører og samarbejdspartnere markedets bedste tekniske og dokumenterbare outdoormedier.”

”Vi regner med, at et par nye digitale netværk ser dagens lys i løbet af 2019 udover Cityringen, som vi naturligvis glæder os til åbner. Desuden er vi, som det første land i JCDecaux-gruppen, i fuld gang med at udvikle effektdokumentation af real-time impressions på de digitale netværk. Et stykke pionerarbejde som vi bruger en hel del tid og ressourcer på, men det er jo en first movers lod”.

”2018 har vist, at markedet anerkender kombinationen af digitale outdoornetværk og de klassiske reklamepaneler abribus som den stærke effektcocktail, der vitterlig er tale om. Outdoormedier virker, fordi annoncøren får landets højeste dækning og øget købelyst. Samtidig har mange annoncører fået øjnene op for de kreative kommunikationsmuligheder, som ikke mindst digital outdoor giver mulighed for”.

”Resultaterne i 2018 afspejler naturligvis også de strukturelle ændringer, der finder sted i mediemarkedet. KreaKom har netop offentliggjort reklameomsætningen i 1. kvartal 2019, hvor alle mediegrupper på nær outdoor falder. Som mediegruppe steg outdoor med 28%, en stigningsrate vi i al beskedenhed ligger væsentlig over.”

”Vi tager markedsandele fra andre mediegrupper, fordi outdoor virker. Det er glædeligt, at så mange har fået øjnene op for outdoormediernes kvaliteter. Og det sker i et sjældent set omfang. 2. kvartal er snart udsolgt, og der er allerede en historisk stor efterspørgsel på 2. halvår, så 2019 bliver helt sikkert endnu et vækstår”

”Kvalitet er en nøgleværdi for os. I de sidste par år har vi investeret meget tid og energi i at højne medarbejdernes kompetenceniveau. For eksempel har vi i den kommercielle del af organisationen bevidst ansat og uddannet medieerfarne rådgivere, så vi i dag står med den vel nok stærkeste salgsorganisation, vi nogensinde har haft.”

”I hele organisationen har vi fået skabt en vinderkultur uden at miste blik for det hele menneske. Jeg er meget stolt over den ansvarlighed og dedikation, som alle vores ansatte udviser. Vores servicemedarbejdere knokler hver dag i al slags vejr, så reklamebudskaberne kommer op og præsenterer sig bedst muligt. Ligesom de 24/7 overvåger vores digitale netværk, så driftsforstyrrelser undgås. Vi ved, at vækst og flotte resultater i bund og grund skabes af medarbejderne.”



For yderligere oplysninger kontakt:
Adm. direktør Anders Axelsen på 26 30 39 19