Menu Kontakt os
  • Da-En
AFA Decaux – Frederiksberg – Designlinje

Byudstyr i elegant designlinje
 

Vi har skabt et helt nyt byrum på Frederiksberg, hvor naturen er trukket helt ind i selve byudstyret, som forbinder kvalitet og funktionalitet med æstetik og design i en samlet designfamilie. 

Hver kvadratmeter tæller på Frederiksberg, så derfor har vi brugt muligheden for at skab mere bynatur med begrønning på tagene til glæde for menneskerne og miljøet. Samtidig matcher det kommunens klimavision om mere bynatur og øget biodiversitet.  
 

  • Buslæskærme 
  • Affaldskurve
  • Offentlige toiletter
  • Info- og velkomststandere
  • Hjertestartere
  • Digitale skærme
  • Smart City sensorer til realtids dataopsamling til måling af luftkvalitet og mobilitet


Udover at levere og opsætte udstyret, så står vi også for drift og vedligehold, og det udføres af vores egne sanitører og serviceteknikere. Vi anvender 100% grøn strøm og servicerer byudstyret med elektriske biler og scootere. Sanitørerne rengør byudstyr i filtreret vand og opererer med en minimum waste policy.

En del af buslæskærmene indeholder reklamepladser, som vi sælger til mediebureauer og direkte annoncører. På den måde finansierer vi byudstyret til kommunen, som kan bruge midler og ressourcer på andre vigtige indsatsområder i stedet. 

 

 

Disclaimer: Alle grafiske visualiseringer kan indeholde mindre afvigelser.

AFA Decaux - Frederiksberg - Byudstyr - Digital - Aften
AFA Decaux - Frederiksberg - Hjertestarter
AFA Decaux - Frederiksberg - Byudstyr - Tombaksymbol
AFA Decaux - Frederiksberg - Byudstyr - Bænk

Arkitekternes tanker bag
 

Vores samarbejdspartnere fra Holscher Design er anerkendte for deres strategiske tilgang til godt design, og de har skabt en designlinje med stor genkendelighed og respekt for de frederiksbergske kendetegn. Den nye designlinje binder alle elementer sammen til en visuelt stærk og homogen design-familie, som forener både de funktionelle, æstetiske og miljømæssige krav.

Buslæskærmene giver en oplevelse af elegance og eksklusivitet med de ædle kvalitetsmaterialer, som indgår i designet. Der er kælet for hver enkel deltalje, og samtidig er der tænkt bæredygtighed, robusthed og genanvendelighed ind i det. 

Udstyret er sammensat af materialer som stål, aluminium, hærdet glas og ædeltræ, som sikrer 30 års levetid for udstyret og smuk patinering over tid. Den gennemgående farve er den smukke, mørke Frederiksberg-grønne, som matcher det omkringliggende bymiljø og fremhæver både træet og tombakken, som indgår i beslagene og byvåbenet. Både proportioner, farver, materialer og detaljer sikrer et roligt og homogent udtryk i byen.

Den komplette designlinje repræsenterer Frederiksberg som en moderne vidensby med høje ambitioner for fremtiden – ligesom hvert element indgår i nænsom dialog med byens smukke historiske bygninger. Et anvendeligt, tidssvarende og æstetisk system af byudstyr, der skaber rammen om borgernes hverdag og byder alle velkommen – uanset alder, køn, etnicitet eller handicaps.

Frederiksberg har gennem mange år udmærket sig ved en bevidst arkitekturpolitik, der har resulteret i kommunens høje arkitektoniske og urbane kvalitetsniveau. De mange grønne områder i byen har gjort Frederiksberg til et af de mest attraktive og eftertragtede boligområder i landet. Intentionen med byudstyret har været at fange og underbygge disse kvaliteter.

 

Rasmus Holscher, Designer & Managing Partner, Holscher Design
Rasmus Holscher - Holscher Design
AFA Decaux - Frederiksberg - Begrønning
AFA Decaux - Frederiksberg - Begrønning

Beplantning og biodiversitet

 

Som en del af kommunens klimatilpasning skal beplantning på tagene på byudstyret hjælpe biodiversiteten på vej og optimere betingelserne for insekter, dyr og planter, som allerede findes i bynaturen på Frederiksberg. 

Et innovativt og eksperimenterende projekt, som forhåbentlig bringer en masse positive ting med sig. Tiltagene skal også skabe mere opmærksomhed på og læring omkring biodiversitet og bidrage som små trædesten for almene arter i den omkringliggende bynatur - og i det hele taget give plads til en vildere natur i byen. De grønne tage bidrager også til bedring sikring mod skybrud ved at optage, fordampe og forsinke regnvandet. 

Ved at have forskellige naturzoner repræsenteret med variation og forskellige strukturer, tilgodeses flest mulige planter, insekter og spindlere - og styrker bynaturen på den lange bane. Samtidig har borgene noget grønt og frodigt at kigge på, som uden tvivl er med til at forskønne tilværelsen. 

For at disse kan trives, hvad enten det er i naturen eller på et biotoptag, skal en række elementer være til stede:
 

  • Fødekilde
  • Varmekilde
  • Levested
  • Samspil med andre arter


Løsningerne sikrer de grundlæggende elementer, ligesom de sikrer, at begrønningen får en variation og en struktur, der tilgodeser flest mulige organismer i byen.

Naturzoner og hapitater
 

I samarbejde med biodiversitetseksperter har vi fået identificeret fire naturzoner, som afspejler naturen på netop Frederiksberg og de forskellige hapitater. Hver naturzone er repræsenteret på hver deres måde på tagene på buslæskærmene og toiletterne, og beplantningen og elementerne er nøje udvalgt til at matche bynaturen og bidrage positivt til biodiversiteten.


1. OVERDREVET
Veldrændende jord på lysåbne placeringer med et meget varmekrævende miljø, som kræver fuld sol. Bevoksningen er nøjsomme urter og tuedannende græsser.

2. ENGEN
Lyskrævende, lavtvoksende og fugtighedskrævende planter, som trives godt i et miljø med plads til opsamlet regnvand i små fordybninger .De små vandpytter gavner insekter og fugle.

3. JERNBANENATUREN
Planter, som tåler ekstreme forhold og meget sol. Miljøet er varmt og tørt og tiltrækker varmekrævende insekter og planter.

4. SKOVBUNDEN
Skyggefuldt, fugtigt og køligt miljø som træernes blade falder ned på. Der vokser næringskrævende og skyggetolerante urter og stauder, rige på gødningsstoffer og organisk materiale.  

AFA Decaux - Frederiksberg Naturzoner
AFA Decaux - Indvielse af byudstyr i Frederiksberg Kommune
AFA Decaux - Indvielse af byudstyr i Frederiksberg Kommune

Officiel indvielse
 

På en kold december morgen i 2024 klippede Frederiksberg Kommunes borgmester, Michael Vindfeldt, silkebåndet over til buslæskærmen foran rådhuset ved en officiel indvielse af kommunens nye byudstyr. Borgmesteren og repræsentanter fra By og Miljø i kommunen fik ved lejligheden overrakt Frederiksberg-statuetten, som er byudstyret i miniformat – skabt i samme design og materialer.

FAKTA OM FREDERIKSBERG KOMMUNE

Frederiksberg Kommune er landets 7. største kommune med befolkningstæthed på 12.000 indbyggere/km2. Til sammenligning ligger Københavns Kommune nr. 2 med 7.000 indbyggere/km2. Dertil kommer den daglige ind-pendling fra andre kommuner, som er stor og er med til at øge antallet af personer, som rammes af kampagnerne – både analogt og digitalt. 

Frederiksberg er en af de væsentligste placeringer for vores annoncører. Her bor nemlig godt 2% af den samlede danske befolkning på et forholdsvist begrænset areal, hvor størstedelen tilhører den købestærke højindkomstklasse, og de er derfor meget interessante at adressere i kampagne-sammenhænge.

Frederiksberg rummer også store, grønne områder som Søndermarken og Frederiksberg Have og en række uddannelsesinstitutioner som for eksempel Copenhagen Business School (CBS), TEC, Københavns Universitet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Kommunen rummer også et stort og mangfoldigt kulturliv med bl.a Aveny-T, Riddersalen, Betty Nansen Teatret, Cisternerne, Forum og KU.BE.

 

Læs mere om

For Samarbejdspartnere