Helsingør Kommune har valgt AFA Decaux som ny samarbejdspartner for de kommende 15 år til levering af reklamefinansieret byudstyr. Det betyder en øget national dækning og opsætning af 34 helt nye digitale reklameflader, som er en del af den nye kontrakt. Dermed bliver kommunen en del af det landsdækkende netværk, som i forvejen tæller 12 ud af landets 15 største kommuner.
”Den nye eksklusivaftale med Helsingør Kommune markerer en udvidelse i en af Danmarks mest markante og historiske købstæder med godt 65.000 indbyggere. De nye placeringer betyder, at vi øger vores nationale dækning både digitalt og analogt – til gavn for vores annoncører”, fortæller Michael Barfoed, Commercial Director, AFA Decaux.
Kontrakten med Helsingør øger den digitale nationale ugentlige dækning med +2%*) og lægger yderligere til på den analoge nationale dækning, så dækningen samlet set rammer 85%.
De mange digitale placeringer i Helsingør er en del af AFA Decaux'’ overordnede strategi om ekspansion af digitale premium placeringer i de største og vigtigste byer i Danmark.
Som annoncør er Helsingør interessant takket være sin historiske bymidte med et rigt handels- og kulturliv med attraktioner, caféer, restauranter og specialbutikker i gågaderne, som skaber liv hele året rundt sammen med en travl færgetrafik til og fra Sverige.
Byen bliver rammet flot ind med helt nye arkitekttegnede buslæskærme, som forventes at stå færdige i løbet af sommeren 2026. Reklamesalget åbner umiddelbart derefter.

For mere information, kontakt venligst:
Michael Barfoed
Commercial Director, AFA Decaux
Tlf. +45 53 74 08 04
Anders Axelsen,
Managing Director, AFA Decaux
Tlf. +45 26 30 39 19
Fakta om kontrakten:
- 15-årig med udløb i 2041
- 73 stk. buslæskærme
- 34 stk. digitale flader
- Al rengøring foregår med miljørigtige produkter og renset, filtreret vand
- Byudstyret har en høj genvindingsgrad, og glas og plakater genbruges
- AFA Decaux er ansvarlig for levering, implementering, drift og vedligehold af alt udstyret
*) Index Danmark. Univers: Helsingør Kommune (P12+)



