”Udbudsprocessen har været meget intens og spændende” fortæller Claudio Cassarino, Managing Director i Metro Service ”Vi modtog en håndfuld kvalificerede udbudsbesvarelser, men i sidste ende var vi ikke i tvivl om, at AFA JCDecaux er den helt rigtige outdoorvirksomhed til at løse opgaven. AFA JCDecaux har både nationalt og internationalt ekstraordinært gode outdoorkompetencer. Derudover har vi med glæde kunne konstatere, at Metro Service og AFA JCDecaux også deler en lang række værdier og holdninger på det etiske område.”

”Vi er meget stolte over, at Metro Service har valgt os som samarbejdspartner til reklamesalget i Københavns Metro” siger Anders Axelsen, Managing Director hos AFA JCDecaux. ” Vi er overbeviste om, at vi vil få et konstruktivt og fremtidsorienteret samarbejde, hvor vi i fællesskab kan medvirke til at udvikle Metroen til glæde for både passagerer og annoncører.”

”Vi har i udbudsforløbet med glæde kunne konstatere, at begge parter har samme holdning til æstetik og brugervenlighed. Vores ”Less is More-strategi”, som vi har udrullet på vores andre koncessioner, passer som hånd i hanke med det arkitektoniske udtryk, som f.eks. Cityringen er bygget op om. Kort sagt vil vi tilbyde en mere enkel produktportefølje med øget synlighed til følge. Så vi ser frem til at forankre alle de nye idéer og tiltag, som vi har været i dialog med Metro Service om.” slutter Anders Axelsen

”Metroen er den seneste kronjuvel i vores københavnske medieportefølje. Og med Metroen inkluderet, er der ingen tvivl om, at vi endnu bedre kan imødekomme den stærkt stigende efterspørgsel, som vores outdoormedier oplever” siger Karsten Rask Mikkelsen, Commercial Director hos AFA JCDecaux ”Vi oplever oftere og oftere at måtte melde udsolgt, så det er i den grad et stigende marked, specielt for digital outdoor. Vi kommer til at udrulle en full scale digitalisering på metroens stationer, blandt andet med nye digitale Premium placeringer. Det betyder også, at vores annoncører vil være i stand til at skifte budskaber time for time dvs. der bliver mulighed for konceptuelle realtidsbudskaber - eller Shorter Time to Market, som vi plejer at sige.”

”Endnu en nyhed er, at vi fra starten af det nye år kan tilbyde markedet en ny Metro-analyse, idet vi henover de senere måneder sammen med Kantar Gallup har indarbejdet Metroen i Gallups Mobile Panel. Analysen vil løbende blive udvidet og udviklet, og vi er sikre på, at analysen vil være til gavn for vores annoncører”.

”Alt i alt må man sige, at med Københavns Metro inkorporeret i vores produktportefølje, kan vi nu rådgive om alle former for outdoormedier i Danmark. Dette bliver til gavn for alle parter, ikke mindst for vores annoncører.” slutter Karsten

 

For yderligere oplysninger kontakt:

AFA JCDecaux:

Managing Director Anders Axelsen på 87 30 12 14

Commercial Director Karsten Rask Mikkelsen på 60 78 68 49

 

Metro Service:

Finance Director Klaus Aakilde på 32 48 28 00