Helt ny brand-perception
Kia har en ambition at rykke hele perceptionen af Kia-brandet i en helt ny retning, hvor de er fuldt ud konkurrencedygtige med andre high-end bilmærker. Der er ingen tvivl om, at EV9-flagsskibet skal være med til at manifestere, hvor de befinder sig henne i markedet. Ved prisuddelingen til Årets Bil 2024 vandt EV9’eren den fornemme ærespris ”Innovationsprisen 2024”, som uden tvivl er et stærkt vidnesbyrd på, at Kia fører an, når det handler om elektrificering, banebrydende teknologi og innovation.
Udover EV9’eren, tæller high-end Kia bilmodellerne også flere andre modeller, som matcher konkurrenterne på både kvalitet, design, udstyr og pris.
Kenneth Steel”Kampagneindsatsen på EV9’eren underbygger hele den re-branding, som vi har gang i – og som har været undervejs i noget tid”, fortæller marketingdirektør, Kenneth Steel og fortsætter: ”Kia er så meget mere end blot budgetvenlige biler fra Korea, og det gør vi en rigtig stor indsats for at kommunikere”.
Marketing Director @ Kia & MG Denmark
Strategien har været soleklar fra starten af: Kia skal være massivt tilstede det meste af året med kampagner, som går på tværs af medier og kanaler. En tilstedeværelse, som sikrer en konstant synlighed og relevans over for kunderne. Det lyder måske umiddelbart som en forholdsvis nem opgave. Men for Kia kræver det et tæt samarbejde med de helt rigtige specialister for at kunne lave meningsfulde kampagner, som er skræddersyet til de forskellige formater og kanaler. Derfor har Kia nøje sammensat et hold af faste samarbejdspartnere – både i forhold til medindkøb, branding, kampagneudformning og digitale indsatser. Sammen sidder samarbejdspartnerne rundt om bordet og rådgiver i fællesskab Kia på hele marketingpaletten, og det skaber værdi.
Transparent og tillidsfuldt samarbejde
Charlotte Brunskov, som er partner i mediebureauaet Hilmar & Høgsberg, udtrykker samarbejdet således: ”Der er ingen af os, der kan noget uden hinanden, og det vigtigste for os er, at vi i fællesskab formår at skabe de absolut bedste kampagnerammer og medieplaner for Kia og hele tiden udfordrer og rykker dem i den rigtige retning”. Bureauet har været fast samarbejdspartner i en årrække, og for Hilmar & Høgsberg er det en rigtig spændende rejse, de er på sammen med Kia. En rejse, hvor de sammen har skabt synlige og værdifulde resultater, og hvor de har fået et indgående kendskab til hinanden.
På den kreative del sidder reklamebureauet, Nørgaard Mikkelsen, som de seneste 3 år har samarbejdet med Kia og har formet og skabt hele det kreative fundament, som bliver brugt på tværs af medier og formater. Netop EV9-kampagnen har givet bureauet nogle helt nye muligheder for at adressere en anderledes målgruppe, end Kia tidligere har haft fokus på, samtidig med, at de har formået at tilføre Kia noget mere kant og eksklusivitet.
Sie Kjærsgaard JensenKia er altid med på at skubbe grænserne og er klar på at gå nye veje sammen med os. Det gør dem til en udfordrende og spændende kunde at arbejde sammen med, som giver masser af albuerum til at tænke nyt og kreativt.
Kontaktchef @ Nørgaard Mikkelsen
Albuerummet og viljen til at gå nye veje gør, at bureauet hele tiden kan optimere indsatsen og i sidste ende være med til at skabe endnu større værdi for Kia.
Fællesnævneren for bureauerne er, at de udviser stor respekt for hinandens kompetencer og specialer, og selvom de på visse områder faktisk er konkurrenter, så kan de heldigvis se igennem fingre med det og i stedet holde fokus på at spille hinanden og i særdeleshed Kia gode.
Specialist-kompetencer og nærhed
Når Kenneth Steel skal sætte ord på, hvilke kriterier, der ligger til grund for valget og sammensætningen af bureauer, så lægger han mest vægt på, at det er nogen, som ved, hvad de taler om. De har også de rette specialist-kompetencer på seniorniveau, og de tør at være åbne og transparente i forhold til afrapportering og performance. Ifølge Kenneth Steel skal dialogen nemlig altid være direkte og ærlig. Derudover, så er det også helt essentielt, at bureauerne hele tiden formår at udfordre Kia i forhold til at prøve noget nyt og hele tiden skubbe til status quo.
Valget af bureauer beror først og fremmest på, at kvaliteten er i top, at de forstår Kias forretning, og at de har lyst til at spille alle mand omkring bordet gode samtidig med, at de giver Kia den nødvendige opmærksomhed og fokus.
”De skal give os præcis den opmærksom, som vi har brug for, og så skal de kunne forstå vores forretning, så de kan give os den rette sparring. Vi skal have tillid til hinanden, så hele vores Kia-team med god ro i maven kan give dem frie hænder til at eksekvere på vores kampagner”, fortæller Kenneth Steel.
Over årene har de opbygget en god tillid, hvor arbejdsfordelingen er meget klar: Kia-teamet briefer, og bureauerne eksekverer og afstemmer indbyrdes, hvordan en kampagne skal løbe af stablen.
Kenneth SteelDer er ingen tvivl om, at vi i Kia står over for et paradigmeskifte, og derfor har det været afgørende, at vi fik det det helt rigtige fundament af specialister og kompetencer at arbejde ud fra – ellers var vi aldrig kommet ud over rampen med vores re-branding
Marketing Director @ Kia & MG Denmark
Kreativ og anderledes kampagne
Kampagnen for EV-9’eren har været særligt omfattende, og de forskellige indsatser har bestået af bl.a. annoncering i Børsen, TV-spots, digitale formater og en massiv outdooreksponering landet over. Den har krævet et tæt og intenst samarbejde mellem bureauerne.
EV-9’eren blev lancereret på en bilmesse i sensommeren 2023, og derefter var der planlagt en større kampagneindsats, som faldt sammen med de mørke efterårs- og vintermåneder. På outdoor-delen var det derfor helt oplagt at inddrage både dagslys og vintermørke, og det blev gjort ved at lave to kreative layouts i én plakat ved hjælp af sort modtryk. På den måde så plakaten ud på én måde i dagslys og på en anden måde, når mørket faldt på. El-bilen fik den helt rette eksponering med lysende logo og lygter via baggrundsbelysningen.
Et udtryk, som har givet Kia ekstra kant og eksklusivitet, som brandet fortjener, og de har formået at bruge outdoor-formatet på en ny og anderledes måde end den traditionelle markedsføring i bilbranchen. Udover det kreative, så sørgede de også for at være tilstede alle de rigtige steder i landet, så kampagnen fik det rigtige tryk i forhold til dækning og frekvens. Sammen med de øvrige indsatser på andre kanaler i samme periode er der blevet skabt en rigtig stærk synergi på tværs, og kampagnen har vist sig at være succesfuld.
Hele den kreative proces omkring udformningen af outdoor-plakaterne skete i tæt dialog mellem Kia, Nørgaard Mikkelsen og AFA Decaux. Kia ville gerne inspireres til at få noget mere værdi ud af deres outdoor-indsatser, og derfor fik AFA Decaux til opgave at komme med forslag til alternative formater og virkemidler. Kia var begejstrede for ideen om sort modtryk og to kreative layouts i én plakat, og kampagnen blev en realitet.
Kenneth SteelVi fortætter det kommende år med at have præcist samme fokus på at få effekt ud af hver investeret krone. Vi tror på, at vi sammen med vores gode samarbejdspartnere kan rykke markedsandele og forandre vores brand over tid ved at være top-of-mind hos vores målgrupper
Marketing Director @ Kia & MG Denmark