- Elsker du at arbejde selvstændigt i den friske luft?
- Kan du se alle fordelene ved at have en lang weekend?
- Og trives du bedst, når din arbejdsdag er planlagt for dig?
”Jeg elsker at være en del af byens puls; en by, hvor der er liv og glade dage. Og med det her job har jeg meget frihed og en 3-dages weekend. Det er superfedt,” fortæller din nye kollega, sanitør Morten Sørensen.
AFA Decaux er Danmarks største udbyder af outdoormedier. Vi har en bred vifte af outdoormedier i byer, i detailhandlen, på letbanestationer og mange andre steder.
Se mere om hvad AFA Decaux laver her, eller besøg vores hjemmeside.
En typisk dag på farten
Som vores nye kollega kan du se frem til en alsidig hverdag med forskellige opgaver i form af renhold af vores udstyr i byrummet. Vi er lidt et hold af usynlige helte, der sørger for, at vores byudstyr fremstår berigende for byrummet. Mere præcist får du ansvar for:
- Plakatopsætning, blandt andet i buslæskærme, på togstationer og ved dagligvarebutikker
- Renhold af det opstillede byudstyr
- Hærværksrapportering
- Mindre vedligeholdelsesopgaver
Opsætning af plakater er primært mandag og tirsdag, mens renhold primært er onsdag og torsdag. Stillingen er en afløser stilling hen over sommerperioden, ugerne 24-35. Arbejdstiden vil placeres inden for 32 timer om ugen fordelt på en arbejdsuge fra mandag til torsdag kl. 6-14.30. Du kører ud fra vores depot (Indkildevej 12M, 9210 Aalborg), og vi stiller bil samt arbejdstøj til rådighed, ligesom vi tilbyder pensionsordning og sundhedsforsikring. AFA Decaux er medlem af DI og følger gældende overenskomst.
Et unikt og familiært team
Du får en hverdag med gode kolleger, der fungerer som hverdagens helte i byrummet, og selvom vi arbejder selvstændigt, er der aldrig langt til et godt råd fra en kollega. Sammen skaber vores indsats et sundt og sikkert miljø for os alle. Men det handler ikke kun om arbejde – det handler også om at udvikle relationer og styrke samhørigheden. At dele sejre og udfordringer styrker båndene og skaber en følelse af fællesskab.
Der er flere indgange til stillingen – og vi kan sikkert bruge dig
Vi ved ikke præcis, hvor du er i dit liv, og du behøver ikke have erfaring fra et lignende job. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde i det fri, og at du har en god fysik.
- Du trives både i dit eget selskab og i det liv, der er i byen, og du tager ansvar for dit udstyr i området, som var det dit eget.
- Du har kørekort og kan fremvise straffeattest.
- Du kan arbejde fra stige, og du er klar på, at jobbet er udendørs og fysisk krævende, og at tunge løft kan forekomme.
”Jeg er sikker på, at du bliver glad for det, og at du har lyst til at arbejde hos os i en længere årrække. Vi glæder os i hvert fald til at sige velkommen til en ny kollega.” – Morten
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte field service manager Lars Larsen på telefon 2630 3987.
Interesseret - så søg her : Jeg vil gerne være sanitør hos AFA Decaux
Vi glæder os til at høre fra dig!
Rammen om AFA Decaux
AFA Decaux er markedsleder i Danmark inden for outdoorreklame og en del af den verdensomspændende franske koncern, JCDecaux, som er den største globale udbyder af outdoorreklame med 12.000 medarbejdere og en tilstedeværelse i over 80 lande verden over. I Danmark har AFA Decaux partnerskaber om by- og reklameudstyr med 28 af landets største kommuner samt med Coop, Letbanen og Steen & Strøm. AFA Decaux har en samlet medarbejderstab på 120 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus og Aalborg.
Se mere på: www.afadecaux.dk og www.jcdecaux.com.