Menu Kontakt os
  • En-Da


 

  • Elsker du at arbejde selvstændigt?
  • Kan du lide en hverdag med mange forskellige opgaver?
  • Og trives du bedst, når du har kollegaer tæt på?

 

AFA Decaux er Danmarks største udbyder af outdoormedier. Vi har en bred vifte af outdoormedier i byer, i detailhandlen, på togstationer og mange andre steder.

Se mere om hvad AFA Decaux laver her, eller besøg vores hjemmeside https://www.afajcd.dk/da

Kunne du se dig selv hjælpe med at varetage driften af vores IT-infrastruktur og forretningssystemer? Har du masser af gåpåmod, og er du klar til at bidrage i en digital ambitiøs virksomhed med fokus på udvikling? Så kan du blive vores nye kollega i IT operations på Stamholmen i Hvidovre.

Et unikt og familiært team
Du får en hverdag med gode kolleger og selvom vi arbejder selvstændigt, er der aldrig langt til et godt råd fra en kollega. Sammen skaber vores indsats et lærende og udviklende miljø for os alle. Men det handler ikke kun om arbejde – det handler også om at udvikle relationer og styrke samhørigheden. At dele sejre og udfordringer styrker båndene og skaber en følelse af fællesskab.

Du vil indgå et i team på 5 personer, der alle har indflydelse i hverdagen. I IT operations er der ikke to dage, der er ens – og stor kontaktflade til den øvrige organisation. Din dagligdag vil være fyldt med masser af god energi og humor fra dine kompetente kolleger.

Vi er en fleksibel virksomhed, der sikrer en god balancegang mellem arbejds- og privatliv.

En typisk dag på arbejde
Som vores nye kollega kan du se frem til en alsidig hverdag med forskellige opgaver både med IT support af organisationen og mere IT driftsrelaterede opgaver. Du bliver naturligvis introduceret til opgaverne, så vi trygt og sikkert kan sikre din læring. Du vil blive en aktiv del af afdelingens hverdag og i løbet af kort tid, vil du få opgaver indenfor:

  • 1st & 2nd level support.
  • Brugeradministration.
  • Drift/overvågning af IT-infrastruktur.
  • Opsætning af IT-udstyr osv.
  • Koordinering af 3rd level support med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Deltage i udvikling og efterfølgende administrere et ITSM samt en brugerdatabase.

 

Du vil, sammen med kollegaerne i IT Operations, vores Koncern IT i Frankrig samt superbrugerne få en central rolle ifm. med udrulning af nye IT-projekter. Du vil være involveret i kortlægningen af fremtidige IT-processer, politiker og strategi.

Vores forventninger til dig:
Du vil bidrage ind i et stærkt team og gøre dine kollegaer bedre. Du er fokuseret på at levere kvalitet i din opgaveløsning. Din adfærd bekræfter vores værdi om troværdighed Du har et ønske om faglig bredde. Du værdsætter at arbejde i et opgavemæssigt gennemsigtigt miljø. Du har gerne 2-3 års erfaring fra en mindre IT afdeling.

Faglige kompetencer:
Du har en relevant uddannelse, eksempelvis datateknikker, datamatiker eller lignende. Du er superbruger i Windows 11 og Microsoft 365 produkter. Du har gerne erfaring med Microsoft Azure, Intune og eventuelle integrationer. Du har gerne erfaring med drift af Microsoft server 2016 – 2022 og Microsoft SQL server 2016. Du har gerne erfaring med drift af mellemstore netværk. (firewall, VPN, router, switch). Du har gerne erfaring med eller kendskab til VMWare virtual miljø. Du har erfaring med eller kendskab til Backup systemer – gerne Veeam.

Løn- & ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen – overarbejde kan forekomme i perioder med stor travlhed. Primært arbejdssted vil være på Stamholmen 111N, 2650 Hvidovre. Der vil dog forekomme opgaver på AFA Decaux' andre lokationer.

Ansøgning
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Operations Director Kem Wilquin, på telefon 2248 5396. Mener du allerede nu, at du er den rette, så send dit CV og et par ord om dig selv til os på ansoegning@afadecaux.dk – skriv venligst “IT operations administrator” i emnefeltet – samtaler forventes, grundet sommerferie, afviklet i august.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om AFA Decaux:
AFA Decaux er markedsleder på outdoorreklamer i Danmark og en del af den verdensomspændende franske koncern JCDecaux, som er verdens største udbyder af outdoorreklamer med en samlet medarbejderstab på over 12.000 medarbejdere i mere end 80 lande. I Danmark samarbejder AFA Decaux med 27 af landets største kommuner, Coop, DSB, Banedanmark, Letbanen samt Steen & Strøm. I Danmark beskæftiger AFA Decaux i dag ca. 115 medarbejdere fordelt på afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Se mere på: www.afadecaux.dk og www.jcdecaux.com.