Menu Kontakt os
  • En-Da
Som digital tekniker bliver du en del af AFA JCDecaux’ tekniske serviceafdeling og vil referere til Supervisor i teknisk service. Din hverdag foregår i et dynamisk, innovativt og foranderligt miljø med kvalitetsbevidste, troværdige og engagerede kolleger. 


Du kommer til at arbejde i en virksomhed, der er i stærk vækst. AFA JCDecaux er markedsleder og har de senere år udvidet markant.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Fejlfinding, reparation og vedligeholdelse af det digitale og analoge reklameudstyr.
  • Forberedelse og hjælp til montering og demontering af digitalt byudstyr.
  • Opgaver på det digitale værksted med bl.a. konfiguration af nyt udstyr samt reparationer.
  • Reparation af det analoge byudstyr (læskærme, infostandere, reklameudstyr oa). 


Du er den rette kandidat, hvis:

  • Du har IT-kompetencer.
  • Du er teknisk velfunderet
  • Du er serviceminded.
  • Du har kørekort B. 
  • Du kan fremvise straffeattest. 
  • Du har gerne en baggrund fra EL-området, kan være indenfor automatik/medietekniker, dette er ikke et krav. 
  • Du kan arbejde omhyggeligt og struktureret. 
  • Du inspireres og motiveres af udfordringer.
  • Du er teamplayer - og struktur, overblik samt selvstændighed er nøgleordene i din arbejdsindsats.


Arbejdsforhold:
Ansættelsen sker på funktionærlignende vilkår og efter overenskomsten for faglærte mellem DI overenskomst II og Dansk Metal og Dansk El-forbund samt lokalaftale. Stillingen er på 37 timer om ugen og overarbejde kan forekomme. Du vil skulle møde ind på Stamholmen 111 N, 2650 Hvidovre hvor vores digitale værksted er placeret og køre ud til opgaver derfra.
 
Ansøgningen
Synes du, stillingen lyder interessant, skal du sende din ansøgning til ansoegning@afajcdecaux.dk markeret ”Digital tekniker” snarest og senest den 15. september 2021. Tiltrædelse kan ske snarest muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe/skrive til Teknisk Service Manager Jesper Pagter på tlf. 2630 3945. ansoegning@afajcdecaux.dk – skriv venligst ”Tekniker til digitale outdoor” i emnefeltet.

Om AFA JCDecaux:
AFA JCDecaux er markedsleder på outdoormarkedet i Danmark og en del af den verdensomspændende franske koncern JCDecaux, som er verdens største udbyder af outdoorreklamer med en samlet medarbejderstab på 10.000 medarbejdere i mere end 80 lande. I Danmark samarbejder AFA JCDecaux med 28 af landets største kommuner, Coop, DSB, Banedanmark, Metro Service, Letbanen samt Steen & Strøm. I Danmark beskæftiger AFA JCDecaux i dag ca. 115 medarbejdere fordelt på afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Se mere på: www.afajcdecaux.dk og www.jcdecaux.com.