Menu Kontakt os
  • En-Da
Synes du at logistik og lagerstyring lyder spændende? Har du masser af gåpåmod, og er du klar til at lære i en spændende virksomhed med fokus på udvikling? Har du bestået Grundforløb 2 på EUD Business, og er du på udkig efter en elevplads som handelselev? 


Så kan du blive vores nye elev på Stamholmen i Hvidovre.

Du vil indgå et i team på 3 personer, der alle har indflydelse i hverdagen. I logistikafdelingen er der ikke to dage, der er ens. Din dagligdag i Teknisk Afdeling, vil være fyldt med masser af god energi og humor fra dine kompetente kolleger.
Vi er en fleksibel virksomhed, der sikrer en god balancegang mellem arbejds- og privatliv. 

Se mere om hvad AFA JCDecaux laver her, eller besøg vores hjemmeside.

Hvad kan du forvente at bruge din arbejdsdag på?

Du vil blive en aktiv del af afdelingens hverdag og i løbet af de 2 års uddannelse, vil du få opgaver indenfor:

  • Indkøb – varebestilling – korrekte priser.
  • Varemodtagelse: Storage/indgangskontrol – kvalitet/ankomstregistrering/ind- & udskrivning i Navision.
  • Pluk og pak på lageret
  • Håndtering af reklamationer/garantisager.
  • Intern lagerstatus.
  • Ekspedition af bestilling fra vores interne depoter.
  • Håndtere fejl i logistikprocessen i forhold til forsinkelser og fejlleverancer.
  • Transport: booking af transport / vareforsendelser / afvigelser fra leveringspræcision.

 

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er ansvarsbevidst, selvstændig, fleksibel og en god teamplayer.
  • Du er serviceminded og sætter en ære i at levere kvalitet.
  • Du har en positiv indstilling og humoristisk sans.
  • Du kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Du har gode IT og kommunikationsevner.
  • Du er proaktiv og løsningsorienteret.
  • Du er systematisk og vedholdende.
  • Du har mod på truckkørsel (Truckkørekortet får du naturligvis hos os)

 

For at komme i betragtning til stillingen skal du som nævnt have bestået Grundforløb 2 på EUD Business eller taget en EUX Business. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik, og skoleopholdene vil foregå på Handelskostskolen Mommark på Als. 

Arbejdstid er man-tors. kl.7.00 - 15.00 og fredag kl.7.00 - 14.30.

Du kan forvente, at der vil være nogle rejsedage om året til vores øvrige afdelinger i Danmark. En rejsedag kan være med overnatning, men er typisk endagsture (ud/hjem samme dag).

Du vil få reference til vores Logistic Manager, og vi håber du kan starte efter sommerferien.

Har du yderligere spørgsmål, så ring gerne til Logistic Manager Rikke Nissen på telefon 2630 3962. Hvis alt er soleklart, og du mener at være den rette, så send snarest en ansøgning samt CV til os på ansoegning@afajcdecaux.dk – skriv venligst Logistikelev i emnefeltet – vi holder samtaler løbende.

Om AFA JCDecaux:
AFA JCDecaux er markedsleder på outdoormarkedet i Danmark og en del af den verdensomspændende franske koncern JCDecaux, som er verdens største udbyder af outdoorreklamer med en samlet medarbejderstab på 10.000 medarbejdere i mere end 80 lande. I Danmark samarbejder AFA JCDecaux med 27 af landets største kommuner, Coop, DSB, Banedanmark og Metro Service. I Danmark beskæftiger AFA JCDecaux i dag ca. 105 medarbejdere fordelt på afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Se mere på: www.afajcdecaux.dk og www.jcdecaux.com.