Menu Kontakt os
Synes du at logistik og lagerstyring lyder spændende? Har du masser af gå-på-mod, og er du klar til at lære i en spændende virksomhed med fokus på udvikling? Har du bestået Grundforløb 2, og er du på udkig efter en elevplads? Så kan du blive vores nye elev på Stamholmen i Hvidovre.

Du vil indgå et i team på tre personer, der alle har indflydelse i hverdagen. I logistikafdelingen er der ikke to dage, der er ens. Din daglige arbejdsgang i Teknisk Afdeling, som samlet består af 68 personer, vil være fyldt med masser af god energi og humor fra dine kompetente kolleger. Vi er en fleksibel virksomhed, der sikrer en god balancegang mellem arbejds- og privatliv.


Hvad kan du forvente at bruge din arbejdsdag på?
Du vil blive en aktiv del af afdelingens hverdag og i løbet af de 2 års uddannelse, vil du få opgaver indenfor:
  • Indkøb – varebestilling – korrekte priser.
  • Supply Chain Management i samråd med logistikchefen.
  • Varemodtagelse: Storage/indgangskontrol – kvalitet/ankomstregistrering/ind- & udskrivning i Navision.
  • Håndtering af reklamationer/garantisager.
  • Udarbejde nøgletal, rapporter og statistikker, herunder lagerstatistik, leveringsstatisk mv.
  • Intern lagerstatus.
  • Kontrol og optimering af lager.
  • Deltage i møder med leverandører.
  • Ekspedition af bestilling fra vores interne depoter.
  • Håndtere fejl i logistikprocessen i forhold til forsinkelser og fejlleverancer.
  • Transport: booking af transport / vareforsendelser / afvigelser fra leveringspræcision.

Hvad forventer vi af dig?
  • Du er ansvarsbevidst, selvstændig, fleksibel og en god teamplayer.
  • Du er serviceminded og sætter en ære i at levere kvalitet.
  • Du har en positiv indstilling og humoristisk sans.
  • Du kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Du har gode IT og kommunikationsevner.
  • Du er proaktiv og løsningsorienteret.
  • Du er systematisk og vedholdende.

For at komme i betragtning til stillingen skal du som nævnt have bestået Grundforløb 2 eller taget en EUX. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik, og skoleopholdene vil foregå på Handelskostskolen Mommark på Als. 

Du kan forvente, at der vil være nogle rejsedage om året til vores øvrige afdelinger i Danmark. En rejsedag kan være med overnatning, men er typisk endagsture (ud/hjem samme dag).

Du vil få reference til vores Logistic Manager, og vi håber, du kan starte 1. januar 2021 – eller hurtigst muligt herefter.

Har du yderligere spørgsmål, så ring gerne til Logistic Manager Rikke Nissen på telefon+45 2630 3962. Hvis alt er soleklart, og du mener at være den rette, så send senest den 22. november 2020 en ansøgning samt CV til os på ansoegning@afajcdecaux.dk – skriv venligst Logistikelev i emnefeltet. Eller brug ansøgninsformularen herunder.


Om AFA JCDecaux:
AFA JCDecaux er markedsleder på outdoormarkedet i Danmark og en del af den verdensomspændende franske koncern JCDecaux, som er verdens største udbyder af outdoorreklamer med en samlet medarbejderstab på 13.000 medarbejdere i mere end 80 lande. I Danmark samarbejder AFA JCDecaux med 28 af landets største kommuner, Coop, DSB, Banedanmark, Metro Service, Letbanen samt Steen & Strøm. I Danmark beskæftiger AFA JCDecaux i dag ca. 115 medarbejdere fordelt på afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Se mere på: www.afajcdecaux.dk og www.jcdecaux.com.
 

Lyder det som noget for dig?