Menu Kontakt os
AFA JCDecaux søger IT Coordinator til vores IT & Digital Operations på Stamholmen 111 N i Hvidovre.

Som IT Coordinator i AFA JCDecaux bliver du en del af vores IT & Digital Operations team, som udover drift af virksomhedens digitale reklame- og trafikinformationsudstyr, varetager driften af virksomhedens IT-infrastruktur og forretningssystemer. IT & Digital Operations er en del af vores Tekniske Afdeling, hvor du vil arbejde i et travlt, dynamisk miljø med dygtige, stærke og engagerede kollegaer. 

AFA JCDecaux er i gang med at transformere virksomheden til at blive yderligere digital, hvorfor du som IT Coordinator skal have interesse og lyst til at deltage i at udvikle organisationen i denne proces, hvor du kan bidrage med din erfaring og kreativitet.

Du kommer til at arbejde i en virksomhed, der er i stærk vækst. AFA JCDecaux er markedsleder og har de senere år udvidet markant.


DINE OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER VIL BLANDT ANDET OMFATTE
  • Daglige hands-on IT-support herunder bruger administration/support, drift/overvågning af IT-infrastruktur, opsætning af IT-udstyr, osv.
  • Koordinering af 3rd level support med samarbejdspartner. 
  • Koordinering af IT-indkøb.
  • Deltage i udvikling og efterfølgende administrere et ITSM samt en brugerdatabase.
  • Du vil, sammen med IT & Digital Operations team, vores IT-koncern i Frankrig samt superbrugerne, få en central rolle ifm. med udrulning af nye IT-projekter.
  • Du vil være involveret i kortlægningen af fremtidige IT-processer, politiker og strategi. 

Du er den rigtige kandidat, hvis du har følgende baggrund

FAGLIGE KOMPETENCER
  • Du er nyuddannet Datamatiker eller lignende.
  • Du er superbruger i Windows 10 og Microsoft Office 365 produkter. (Outlook, Excel, Word, PowerPoint, osv.)
  • Du har erfaring med eller kendskab til VMWare virtual miljø
  • Du har erfaring med eller kendskab til Microsoft server 2012R2 – 2016 og Microsoft SQL server 2016
  • Du har erfaring med eller kendskab til drift af mellemstore netværk. (firewall, VPN, router, switch)
  • Du har erfaring med eller kendskab til Veeam Backup

DEN RETTE KANDIDAT ER KARAKTERISERET VED FØLGENDE
  • Du er serviceminded, udadvendt og selvstændig.
  • Du tager ansvar for egne opgaver.
  • Du er en alsidig generalist, samtidig med du har sans for detaljer og grundighed.
  • Du kan håndtere flere bolde i luften ad gangen uden at miste overblik for detaljerne.
  • Du evner at prioritere dine opgaver og formår at kunne uddelegere.
  • Du motiveres og inspireres af nye udfordringer.

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Stillingen er på 37 timer om ugen – overarbejde kan forekomme i perioder med stor travlhed. Primært arbejdssted vil være på Stamholmen 111N, 2650 Hvidovre. Der vil dog forekomme opgaver på AFA JCDecaux' andre lokationer. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til IT & Digital Operations Manager, Dennis Kozlov, på telefon 26303951.

ANSØGNING
Hvis du mener at matche ovenstående krav og beskrivelse, skal du sende din ansøgning og CV til os på ansoegning@afajcdecaux.dk, markeret ” Hands-on IT Coordinator” eller brug formularen herunder.

Ansøgningsfrist er den 14. februar 2020.
Tiltrædelse sker hurtigst muligt efter aftale, når den rette kandidat er fundet. Vi holder løbende samtaler.

OM AFA JCDecaux
AFA JCDecaux er markedsleder på outdoormarkedet i Danmark og en del af den verdensomspændende franske koncern JCDecaux, som er verdens største udbyder af outdoorreklamer med en samlet medarbejderstab på 13.000 medarbejdere i mere end 80 lande. I Danmark samarbejder AFA JCDecaux med 28 af landets største kommuner, Coop, DSB, Banedanmark, Metro Service samt Steen & Strøm. I Danmark beskæftiger AFA JCDecaux i dag ca. 105 medarbejdere fordelt på afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Lyder det som noget for dig?