Menu Kontakt os
  • En-Da
Har du mod på at arbejde for en markedsleder i fortsat vækst?

AFA JCDecaux er Danmarks største udbyder af reklamefinansieret byrumsudstyr. Virksomheden har langvarige kontrakter med en række af landets kommuner, detailkæder og trafikselskaber omkring opsætning og drift af bl.a. digitale skærme, buslæskærme og railboards, der bruges til eksponering af reklamer.

Se mere om, hvad AFA JCDecaux laver her, eller besøg vores hjemmeside https://www.afajcd.dk/da

Outdoorannoncering er et område i vækst og præget af en markant teknologisk udvikling, hvor AFA JCDecaux har taget førertrøjen i den digitale transformation. Branchen er i forandring og kunderne er blevet større og mere professionelle i deres indkøb. AFA JCDecaux ønsker at være på forkant med udviklingen og styrker derfor organisationen med en Contract Manager til nyoprettet stilling på kontoret i København eller Aarhus.

Trives du i en dynamisk virksomhed og motiveres du af at arbejde med langvarige kontrakter samt udvikling af disse til gavn for virksomheden og samarbejdspartnerne, kunne du være den rette til jobbet!

Jobbet

Du bliver en del af virksomhedens Concessions & Relations Team, hvor du skal bidrage til indgåelse af operationaliserbare kontrakter og sikre kundetilfredshed i kontraktperioden.

Du skal bidrage med dine kommercielle juridiske kompetencer og sikre at relevant viden om kunder og kontrakter er systematiseret, struktureret og dokumenteret. Du skal endvidere bidrage med en juridisk forståelse for udbud og kontrakter og være bindeled til de eksterne juridiske rådgivere.

Du får en central rolle med god mulighed for at præge udviklingen og gøre en forskel. Hverdagen bliver afvekslende, hvor du kan bringe din faglige erfaring og dine menneskelige egenskaber i spil. Dine nøgleopgaver bl.a. bliver:

  • Kontraktstyring.
  • Problemløsning og vurdering af juridiske og kontraktlige forhold.
  • Kontakt til eksterne juridiske samarbejdspartnere.
  • Projektstyring i forbindelse med tilbud.
  • Deltage i kontrakt- og tilbudsarbejdet, herunder vurdering af udbud.
  • Bidrage med input til forhandlingstaktik og deltage i kontraktforhandlinger.


Personen

Du har gerne en videregående uddannelse med fokus på juridiske og kommercielle forhold – det kunne være cand.merc.jur.

Du er en fagligt stærk profil med minimum 2-5 års erfaring fra tilsvarende rolle som f.eks. contract manager, udbudsjurist eller udbudskonsulent, hvor du har fået erfaring med udbud og kontraktstyring.

Det er vigtigt, at du både har erfaring med indgåelse af kontrakter samt den efterfølgende drift af længerevarende kontraktforløb – det kunne være med leverancer inden for transport, facility management, energi el.lign. Erfaring med projektledelse vil være en fordel.

Du er ambitiøs og sætter en ære i at levere på et højt niveau. Du er proaktiv og arbejder systematisk og struktureret med evnen til at skabe fremdrift i dine opgaver.

Du er analytisk stærk og evner at kombinere juridisk indsigt og kommerciel forståelse til at skabe brugbare og effektive løsninger i en stærkt konceptstyret virksomhed.

Du har en positiv og konstruktiv tilgang til dine opgaver. Du er dygtig til at kommunikere klart og tydeligt på skrift og i tale. Du er samarbejdsorienteret med blik for samspillet med den øvrige del af organisationen og eksterne samarbejdspartnere.

Dine muligheder

Du får et spændende og ansvarsfuldt job, hvor der er store forventninger til at du med din erfaring og opgavetilgang kan gøre en forskel og bidrage til udvikling af forretningen.

Du kommer til at arbejde i en organisation med betydeligt fokus på innovation, medarbejderudvikling og en ambition om at være branchens førende virksomhed. Virksomheden har stærke værdier, hvor især kvalitet og troværdighed gennemsyrer virksomhedskulturen og ledelsesstilen.

Du får ansvar og bliver udfordret på en udviklende måde. Du vil opleve stor frihed i dagligdagen, hvor du samarbejder med motiverede og hjælpsomme kollegaer i et positivt arbejdsmiljø. Du tilbydes gode og fleksible ansættelsesvilkår.

Ansøgning

AFA JCDecaux samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Søren Laigaard-Andersen på telefon 20744492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.

Søg stillingen via GML-HR: SØG HER.

Om AFA JCDecaux:
AFA JCDecaux er markedsleder på outdoormarkedet i Danmark og en del af den verdensomspændende franske koncern JCDecaux, som er verdens største udbyder af outdoorreklamer med en samlet medarbejderstab på 10.000 medarbejdere i mere end 80 lande. I Danmark samarbejder AFA JCDecaux med 27 af landets største kommuner, Coop, DSB, Banedanmark, Letbanen samt Steen & Strøm. I Danmark beskæftiger AFA JCDecaux i dag ca. 115 medarbejdere fordelt på afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Se mere på: www.afajcdecaux.dk og www.jcdecaux.com.