Menu Kontakt os
AFA JCDecaux søger en faglig kompetent og nysgerrig Tekniker til vores Digital Operations, der er en del af vores Tekniske Afdeling. AFA JCDecaux er i stærk vækst og er i gang med at transformere virksomheden til at blive endnu mere digitalt funderet. Vi håber, at du med din erfaring og kreativitet kan bidrage til at forstærke denne udvikling.

Om stillingen:
Du bliver en del af Digitale Operations, som har ansvar for driften af virksomhedens kommercielle digitale reklame- og trafikinformationsudstyr. Du vil referere til Digital Operations Manager, og du kommer til at arbejde i et spændende, dynamisk miljø med dygtige og engagerede kollegaer. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:
  • Fejlfinding, reparation og vedligeholdelse af det digitale outdoorudstyr
  • Forberedelse og hjælp til montering og demontering af nyt digitalt outdoorudstyr
  • Opgaver på det digitale lager med bl.a. konfiguration af nyt udstyr samt reparationer 
  • Der sker en hastig udvikling med det digitale outdoorudstyr, hvorfor du løbende skal være indstillet på nye og andre arbejdsopgaver.

Du er den rette kandidat, hvis:
  • Du er uddannet inden for el-området
  • Du har forståelse for datanetværk 
  • Du har IT-kompetencer
  • Du er teknisk velfunderet
  • Du er serviceminded
  • Du er parat til at arbejde udenfor normal arbejdstid i pressede situationer
  • Du har kørekort
  • Du har erfaring med at arbejde med elektronik, har forståelse for finelektronik og er dygtig til mekanik og mindre elektriske installationer
  • Du kan arbejde omhyggeligt og præcist
  • Du inspireres og motiveres af nye udfordringer
  • Du er teamplayer - struktur, overblik samt selvstændighed er nøgleordene i din arbejdsindsats.

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er på 37 timer om ugen. Overarbejde kan forekomme.
Løn i forhold til kvalifikationer.
Tiltrædelse den 1. juli.
Adressen er Stamholmen 111 N, 2650 Hvidovre.

Ansøgning:
Synes du, stillingen lyder interessant, skal du sende din ansøgning til  ansoegning@afajcd.dk - markeret ”Digital tekniker” eller bruge formularen herunder.
Ansøgningsfristen er den 14. juni 2019.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Digital Operations Manager Dennis Kozlov på tlf. 26 30 39 51.

Om AFA JCDecaux:
AFA JCDecaux er markedsleder på outdoormarkedet i Danmark og en del af den verdensomspændende franske koncern JCDecaux, som er verdens største udbyder af outdoorreklamer med en samlet medarbejderstab på 13.000 medarbejdere i mere end 80 lande. I Danmark samarbejder AFA JCDecaux med 28 af landets største kommuner, Coop, DSB, Banedanmark, Metro Service samt Steen & Strøm. I Danmark beskæftiger AFA JCDecaux i dag ca. 105 medarbejdere fordelt på afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Se mere på: www.afajcdecaux.dk og www.jcdecaux.com.
 

Lyder det som noget for dig?