Modsætninger mødes og refleksion opstår hos forbrugeren

Siden 1992 har Friland værnet om den danske dyrevelfærd og udgøres af en sammenslutning af passionerede landmænd, som sætter en ære i at opdrætte og producere grise og kvæg, der lever på friland. Dette indebærer blandt andet at grise fødes i hytter på friland og kvæg græsser på grønne marker. Størstedelen af dyrene er således økologiske.

Frilands ambition er at øge forbrugernes interesse og præference for fødevarer, der er produceret med omtanke for dyreetik og miljø. Friland er i dag et selvstændigt datterselskab i Danish Crown koncernen.

Brandingen af Friland Økologi begyndte i foråret og Friland søger at inkorporere en skæv vinkel i hvert kampagneburst, ligesom det er vigtigt at budskabet er så relevant for mediet som muligt.

I foråret var det tre Metrostationer, som blev Frilands-omfavnet. Idéen var her, at passagerernes plads blev sat op imod den de økologiske grise har.

I den aktuelle kampagne står outdoor igen for den skæve vinkel med køer på taget af buslæskærme. Som et led i FRI-kampagnen fik Friland placeret to livagtige køer i fuld størrelse på taget af to buslæskærme i henholdsvis København og Aarhus. Her, midt i centrum af det travle byliv, stod køerne, som om de stille og roligt græssede mens bilerne, cyklerne og menneskene susede forbi.
”Vi vil gerne sende et budskab til dem, som aldrig eller sjældent kommer på landet, om, at økologisk oksekød fra Friland kommer fra dyr, som lever et frit sommerliv på marken, hvor de kan høre græsset gro. Det står i stærk kontrast til byen, hvor man hører støj fra biler” siger Maria Bast, Marketing Manager for Friland og fortsætter ”på den indvendige side af buslæskærmen var et budskab om, at alt man som borger kan høre her i byen er støj, men er du en af vores køer, så er det eneste du kan høre, at græsset gror”.
Outdoor kampagnen fik stor opmærksomhed fra cyklister, fodgængere og andet godtfolk i København og Aarhus.

”Vi har fået mange positive tilkendegivelser på kampagnen og outdoor eksekveringen giver både ”larm” og synlighed i bybilledet” udtaler Maria Bast fra Friland.

Kampagnen levede ydermere videre på de sociale medier og udløste ligeledes en artikel i Århus Stiftstidende.

KUNDE

Danish Crown

PERIODE

September, 2016

Related Projects
Kontakt os

Mangler du svar - så står vi klar!
Send os en besked og vi vender tilbage hurtigst muligt. Skal det gå endnu hurtigere så ring på 36 34 24 00.

Start typing and press Enter to search