Genanvendeligt papir og sparepærer er godt for miljøet. Men det er ikke nok. Hos AFA JCDecaux har vi en seriøs holdning til genbrug, og det er lykkedes at opnå en uhørt høj genanvendelsesandel. Hele 85 % af delene på det tilbudte byudstyr, kan genanvendes.
Nyt lys – billigere lys – bedre lys
I dag arbejdes der på forsøg med LED -pærer (Light-Emitting-Diode) i Århus læskærmene, i såvel loftslys som i reklameboksene.
I løbet af vinteren 2007 blev samtlige loftslys i Århus læskærmene udskiftet med LED -pærer. Foreløbige resultater viser en energireduktion på 45 W pr. læskærm, hvilket giver en samlet besparelse på ikke mindre end 52.000 W pr. år alene for loftslyset – en strømbesparelse i nærheden af 80%.
Hertil kommer, at LED -pærer også viser sig som en flottere lysgiver! Klik på billedet.
Solceller
Det behøver ikke være dyrt og besværligt at etablere buslæskærme på mindre befærdede steder, når borgernes sikkerhed og tryghed skal være i højsæde.
Hvor der i dag endnu ikke kan trækkes strøm uden høje omkostninger, er det nu muligt at etablere en solcelle læskærm. Energien fra solcellerne, som er monteret på læskærmens tag, forsyner således det integrerede loftslys 100%. Klik på billedet for at se eksempel.
Demineraliseret vand
AFA JCDecaux har udviklet et system således, at det kan demineralisere vand. Demineraliseringen betyder, at vi hverken anvender sæbe eller andre rengøringsmidler i forbindelse med rengøringen af vores udstyr. Vi bruger kun vand… miljøbevidst og effektivt. Klik på billedet for at se eksempel på vask af udstyret.