Helfolierede busser er blevet populære og det er forståeligt.
Med en helfolieret bus, får du den største mobile reklameplads lige midt i byen. De store flader giver gode muligheder for kreativ udfoldelse, men det er ikke helt problemfrit at skulle udføre layout til en bus. Der er mange regler fra trafikselskabene i forbindelse med folieformat, synlighed, folietyper, sikkerhed m.m.
Hos AFA JCDecaux er vi klar til at hjælpe. Første skridt er denne side. Du har dernæst brug for at vide, hvilken buslinje og bustype, din reklame skal sidde på. Hvis ikke det allerede står på din ordre, kan din kontaktchef hos AFA JCDecaux hjælpe dig.
Nedenfor har vi samlet nogle billeder som fortæller dig om nogle af de forhold, som du skal være opmærksom på. Du kan også se vores film, som fortæller, hvordan du kan arbejde med tegningen InDesign.