Alt om AFA JCDecaux

Hvem er vi?
AFA JCDecaux blev stiftet i 1989 af AFA trafik reklame og franske JCDecaux sa.
I dag er vi en moderne virksomhed der består af de to firmaer:

AFA trafik reklame varetager salg af busreklame, luft- og færgehavnsreklame i hele Danmark.

AFA JCDecaux opsætter og sælger reklameplads i byudstyr (buslæskærme, automatiske toiletter, informationsstandere o.l.) i hele landet.
 
Firmaets udgangspunkt er et unikt koncept: At tilbyde kommuner gratis byudstyr og gademøbler finansieret via de reklamepladser, der er integreret i udstyret. Vi vedligeholder og rengører selv udstyret, så kommunen kan fokusere på andre opgaver. Siden starten af 1990'erne har vi etableret os som landets førende selskab indenfor gadeinventar og vi samarbejder med 26 af landets største kommuner.
 
Tallene taler for sig selv. Hvert år renholder og vedligeholder selskabets tekniske afdeling mere end:
2.200 læskærme
1.900 MUPI'er
1.000 affaldskurve
1.100 multistandere
50 fuldautomatiske offentlige toiletter
130 søjler til fri plakatering
150 bysøjler
 
Vores afdelinger i Århus, København, Aalborg og Odense beskæftiger i alt ca. 110 medarbejdere.
 

Produktprofil
AFA JCDecaux' produkter indenfor busreklamer, luft- og færgehavnsreklamer samt byinventar, udvikles løbende for at leve op til tidens og annoncørernes stigende krav.

Indenfor busmediet har vi i samarbejde med vore bus- entreprenører indført ”BillBus”, ”Abrimobil”, ”BillBoardBus” og ”Decobus” – tiltag som har gjort busmediet endnu mere interessant for annoncørerne.

I lufthavnene har vi blandt andet udviklet flere større lysskilte og bannere, hvor innovative kampagner kommunikerer kreativt med attraktive målgrupper.

Byinventaret gennemgår ligeledes løbende en udviklingsproces. Et samarbejde mellem designeren Knud Holscher og JCDecaux´s Forsknings- og udviklingsafdeling har medført produktion af gademøbler der alle har en public service funktion og som samtidig tillader integration af reklame som er æstetisk tiltalende.

Vi er meget opmærksomme på kvaliteten af det miljø som vi omgiver os med og tilstræber at integrere vore produkter så de bidrager til et positivt billede i omgivelserne.

Vil du vide mere om vores firma, ser vi frem til at høre fra dig.

 

 

   Site Map   |   Privacy statement

AFA JCDecaux as · Tel. +45 3634 2400 · Fax. +45 3634 2401 · e-mail:
 
Industriholmen 82, 2650 Hvidovre · Sønder Allé 12, 8000 Århus C 
Copyright © AFA JCDecaux as - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.